1940 DDS-troppene køber i fællesskab lejrpladsen Aakrogen, der bliver brugt til træning af sabotører. Under det meste af besættelsen kan spejderne stadig mødes og tage på lejr. Derudover fungerer spejderne i Beredskabstjenesten og er aktive omkring luftalarmer og som ordonnanser m.v.
Læs: Aakrogen
1941 De første illegale blade begynder at blive distribueret i Silkeborg.
1942 Poul Nord starter det illegale blad, Nyhedstjenesten, og kommunisterne udgiver bladet Stjernen.
KFUK overtager ansvaret for KFUM-spejdernes pigetrop, Lærkerne.
1943 Augustoprøret og dannelsen af Danmarks Frihedsråd sætter skub i og får koordineret modstandsarbejdet. D. 23. oktober sker den første jernbanesabotage, hvor det lykkes at sprænge én skinne. 10 dage senere lykkes det at ødelægge 6 skinner vha. skovarbejdernes sprængstof. Spejderlederen Børge Jacobsen bliver by-leder i Silkeborg.
1944 Der kommer gang i våbenmodtagelser og sabotager og der dannes militærgrupper mhp. indsættelse som 5. kolonnevirksomhed i tilfælde af, at en allieret invasion ville finde sted på Vestkysten.
Spejderne i Silkeborg mister deres første medlem, da Kaj Andersen dør i en skudveksling ved banegården.
1945 Silkeborg Roklub og Håndværkerforeningen bliver Schalburgteret. De sidste 2 måneder af besættelsen finder der 41 sabotageaktioner sted i Silkeborgområdet og flere spejdere og FDF’er fra Silkeborg henrettes i Ryvangen. I den periode er alt almindeligt spejderarbejde i Silkeborg suspenderet p.g.a. tysk terror og udgangsforbud.
Kontingentet er fastsat til kr. 125,00, men yderligere bidrag modtages med taknemmelighed.